Privatlivspolitik
og GDPR
Samtykke er en forudsætning for persondatabehandling
Ved starten på dit behandlingsforløb hos mig beder jeg dig give mig samtykke til at måtte indsamle, behandle og opbevare dine persondata.
Jeg oplyser dig her om hvilke persondata, jeg har brug for fra dig og til hvilket formål og lovgivningsmæssigt grundlag. Jeg behandler kun persondata, som er relevant og nødvendig for dit forløb hos mig og for afregningen heraf.
Jeg er underlagt tavshedspligten, hvilket medfører, at vores samtaler er fortrolige, og at jeg ikke må videregive de informationer om dig og dit liv, som du vælger at dele med mig.
Dine persondata sælges naturligvis ikke videre eller bruges til reklamemæssige formål. Jeg sammenstiller heller ikke dine persondata med data fra andre aktører, f.eks. fra sociale medier.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke, jf. persondatalovens Artikel 38.
I helt særlige tilfælde kan der dog efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse af dine persondata uden dit samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, som f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom kan du finde i sundhedslovens kapitel 9. Hvis der er stor risiko for alvorlig skade på dig selv eller andre, har jeg underretningspligt for at forebygge skaden. Hvis der er alvorlig mistanke om, at et barns udviklingsbetingelser er i fare, er jeg underlagt den særlige underretningspligt jf. serviceloven § 153.
Personoplysninger – hvad er det?
Ved persondata skelnes der mellem almindelige persondata, såsom navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, cpr. nr. og følsomme personoplysninger, såsom helbred, race, religion, seksuel orientering mm.
Jeg behandler dine almindelige personoplysninger, i forhold til rent praktiske og administrative ting. Dine almindelige oplysninger gør det muligt for mig at kunne identificere dig, at kunne kontakte dig, for at lave eller ændre en aftale og at kunne afregne med dig på lovlig vis. Det gør det også muligt for mig på sigt at sende dig nyhedsbreve eller kontakte dig, hvis du har anvendt min online booking på hjemmesiden.
Følsomme persondata er de data om dig selv, som du og/eller jeg vurderer er relevante for dit udbytte af dit behandlingsforløb, og som du helt selv vælger at dele med mig. For at kunne hjælpe dig bedst muligt, er det nødvendigt, at jeg får lov til at vide mest muligt om, hvem du er som menneske.
Når du giver mig lov til at få et indblik i f.eks. din helbredsmæssige tilstand på alle planer, vil det klæde mig bedst på til at give dig den hjælp og støtte som du måtte have brug for, i forhold til de udfordringer/problemer som du måtte komme til mig med.
Dit cpr.-nr .er ikke relevant for mig at få, da du ikke kan få tilskud til din behandling hos mig.
Jeg behandler dine personoplysninger fortroligt og sikkert
Som en vigtig og naturlig del af mit arbejde, indsamler, behandler og opbevarer jeg dine personlige oplysninger. Det sker både ved påbegyndelse af behandlingsforløbet, samt undervejs. Desuden behandler jeg dine oplysninger, når du besøger min hjemmeside eller bestiller tid via mit online bookingsystem.
Jeg følger gældende lovgivning, og behandler dine oplysninger fortroligt og sikkert.
Du har pligt til at informere mig om ændring i dine persondata
Sker der relevante ændringer i dine persondata undervejs i dit terapiforløb, beder jeg dig venligst om at informere mig om dette. Du anbefales at informere mig om eventuelle ændringer direkte ved en af dine terapisessioner hos mig, da dette minimerer graden af overførsel af persondata via telefon, mail mm. og dermed mindskes risikoen for brud på datasikkerheden.
Jeg har pligt til at føre journal
Ifølge sundhedsloven skal jeg føre journal for alle klienter og opbevare disse klientjournaler i mindst 5 år fra det seneste notat i journalen, hvorefter journalen destrueres. Oplysninger til brug for afregning formål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring. Jeg opbevarer din klientjournal og eventuelle øvrige persondata på sikker og forsvarlig vis.
Dine rettigheder i forhold til din journal og øvrige persondata
Du kan til enhver tid bede om at få oplyst, hvilke persondata, jeg har registreret om dig, hvad jeg anvender dem til og hvor længe jeg opbevarer dem. Efter autorisationslovens § 24 må jeg ikke slette oplysninger i din klientjournal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om at der laves en tilføjelse.
Du har ret til at gøre indsigelse mod min behandling af dine persondata. Du har ret til aktindsigt og til at tilføje kommentarer i din klientjournal, hvis du skulle ønske dette. For oplysninger, der ikke er omfattet af din klientjournal, har du ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har endvidere ret til at få din journal udleveret, hvis du skulle ønske dette.
Hvis du ønsker at få adgang til dine persondata, tilføje kommentarer, rette i dem eller slette dem, kan du kontakte mig.
Hvis du er utilfreds med min behandling af dine persondata
Hvis du er utilfreds med, hvordan jeg håndterer dine persondata og du ønsker at gøre indsigelse imod min behandling af dine persondata, må du meget gerne kontakte mig.
Derudover kan klager over min behandling af dine persondata indgives til Datatilsynet. Du kan finde nærmere information om Datatilsynet på deres hjemmeside www.datatilsynet.dk
Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan finde styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk
Beskyttelse af dine persondata
For at beskytte dine persondata bedst muligt, vurderer jeg løbende, hvor høj risikoen er for at min persondatabehandling påvirker dine grundrettigheder negativt.
For at undgå datatab tages løbende backup af data. Jeg beskytter dine data ved hjælp af anonymisering og kryptering af disse, hvor dette er muligt og følger gældende lovgivning.
Dine persondata bliver ikke videregivet til usikre tredjelande.
I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for tab af persondata fortroligheden, diskrimination, ID-tyveri, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, underretter jeg dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt. Skønnes det afgørende for din persondatasikkerhed, vil jeg desuden underrette Datatilsynet om sikkerhedsbruddet.